studieprodukt 3 -lampe



 studieprodukt - Lampe: 

-loftslampen der hellere ville være en væglampe

intro

I vores 3. studieprodukt skulle vi lave en lampe, og det eneste krav der var til den var i forhold til valget af materialer, derudover var der frit spil (link til opgavedefinition)

1. kap

for mit vedkommende var det oplagt at tage udgangspunkt i miclaims@haglofs.se n egen lejlighed, ift. hvor vi (jeg bor med min hustru på et værelse) faktisk kunne have gavn af en lampe. 
mit andet udgangspunkt var at jeg for noget tid siden i storskrald, havde fundet et rundt jerngitter/skål/stativ på ca 60 cm diameter og med 15 cm høje kanter, som jeg oprindelig havde tænkt kunne blive til en stor loftslampe (og derefter gemt den i kælderen..:) 

min første tanke var derfor at hente 'jernkurven' op fra kælderen og arbejde videre med den som en loftslampe. 
jeg havde også en stak på nogle-og-20 stk. elmefiner på ca 10x15 cm liggende. min ide var at hænge dem i forskellig længde snore ned fra jernkurven i 3 ringe, så de tilsammen skulle afskærme for pæren der skulle hænge i midten. ideen var så at fineren samtidig skulle blive belyst af lampen og skulle oplyses så man kunne se den flotte årestruktur.
 
 skitsen herunder viser mit første udkast:

 

 da jeg begyndte at føre lampen ud i livet kom det til at se ud som billedet herunder. Pludselig lagde jeg mærke til hvor stort et skrummel det jernstativ var. Det havde jeg jo slet ikke lyst il at have hængende.

Kap 2 – en uholdbar situation

Efter at have arbejdet et par timer med skrummellampen, og erkendt at det ikke var den jeg havde lyst til at lave, satte jeg mig hen i min lænestol og læste lidt avis.. nu var der sket det, som der sker hvert efterår, nemlig at dagene bliver kortere og kortere. og at vi endda lige havde rykket urene en time tilbage, gjorde kun mit læselys endnu mindre. så jeg måtte til at rykke min lænestol fra sin vante plads, og hen til spisebordslampen for at blive klogere af min avis. se, - det er en uholdbar situation. 

Kap 3 – lampen i mørket

Altså, midt i mørket, gik der så et lys op for mig, eller rettere en lampe. Det var jo helt afgjort at jeg manglede en væglampe som kunne hænge ved min lænestol, så jeg kunne få læst avis, også i den mørke vintertid.
Min kære hustru, har et kært forhold til dansk design, og heldigvis ligeså høje forventninger til sin kære husbond, så hun foreslog at jeg kunne lave en lampe ligesom leklints sakselampe. Men da fleste desværre kender den, kunne jeg jo vanskeligt lave og præsentere den som mit design, uden at nogle ville fatte mistanke. sakselampen er jo ikke blevet så populær som den er, for ingenting. Jeg vil ikke gå i detaljer med at beskrive sakselampen her, men notere at, blandt dens funktioner er at:
-        lampen kan justeres rundt efter hvor man har brug for lys (uddybes i de næste to punkter)
-        lampen blive kompakt og udstrakt
-        lampen kan dreje om et punkt nær væggen

Kap 4 – le klint, båd eller kran..

ideer udspringer jo sjældent af sig selv, men dannes tit og ofte på baggrund af ting og oplevelser man enten tænker over, eller faktisk ikke lige tænker over, men som alligevel ligger sig som et lille frø i dvale, som pludselig spirer. 
Det jeg vil sige med dette, er at det jo ikke er til at sige lige præcis hvorfor, men i hvert fald skulle min lampe også, ligesom lekklint, kunne dreje, og forskydes i forhold til væggen, så den kunne justeres i forhold til hvor og hvem der skulle bruge lyset.
Jeg har faktisk en indre fascination af havet og skibe, særligt sejlskibe. Med denne lampe, havde jeg en ide om at den kom til at fremstå, som en mast og en bom, der udspænder et imaginært sejl.
Men samtidig kunne jeg heller ikke lade være med at have en kran inde i hovedet. Uddybes i næste kapitel  

Kap 5 – en hurtig skitse og så videre

Nu vidste jeg præcis hvor lampen skulle hænge, og hvad den groft sagt skulle kunne. En hurtig skitse, og så i gang med træet. Erfaringen fra skrummellampen havde lært mig at tingene simpelthen skal ud i model, før de åbenbarer deres mest åbenbare dumheder. 

Kap 6 – omsider i værksted!

Omsider i værksted. Design og tankevirksomhed er godt, men tanke uden handling, det er nu slidsomt.
I affaldstræ-kassen fandt jeg to stykker træ der kunne udgøre ’masten’ og ’bommen’ (herefter omtalt som mast og bom) i min mock up model. Jeg fik hurtigt sat mast og bom sammen ved at stemme et hul ud i masten, og passe bommen til, og så bore et hul i begge dele, og samle det med en rundstok-split.
Efter jeg havde set at det passede sammen, blev  masten drejet i drejebænken

Kap 7 – snor her, snor der, eller ledningsnor? Eller ledning hvor?

Det der har krævet mine største overvejelser har været ift. hvordan bommen skulle hæves og sænkes. Skulle det ske trinvis, eller trinløst? Jeg forsøgte med en fast længde snor sat fast i toppen af masten, som så kunne hæftes på 4 punkter på bommen. Denne løsning var min hustru fortaler for. Jeg selv havde mere gang i den trinløse udgave. Min (store) udfordring med det var; hvordan skulle jeg låse positionen? Jeg gjorde mange forskellige udgaver af omsnoninger, og spænder til at låse snoren og positionen. Det var dog svært at få det gjort rigtig lækkert, og nemt og intuitivt.


op ad bommen ses de fire søm, som udgjorde fikspunkter. snoren i den  faste længde som kunne justere højden, hænger løst på dette billede. istedet er det den trinløse metode der er i funktion på dette billede.

kap 8 – væk med dig snor


som sagt var det svært at blive helt lykkelig med snore på siden og diverse spændemekanismer.  Jeg forsøgte derfor med en ny mock up, hvor jeg savede masten over på langs, stemmede en snor-kanal ud, og limede de to dele sammen hvor de oprindeligt var skåret fra hinanden. Det virkede rigtig lækkert.


kap 9 – alt på mål


nu var jeg ved at være der hvor jeg sådan set synes jeg havde raffineret min ide til lampen så meget at jeg kunne tillade mig at tegne 1:1 arbejdstegninger af lampen, og begynde arbejdet på den færdige lampe. Hustruen havde bedt om mørkt træ. Træet der opfyldte det ønske blev noget glødende mørkt, knaldhårdt ovenkol, med tydelig årer. Jeg havde fundet en pind på ca 90x7x7 cm, som kunne skæres ud til lampen. Det sidste spørgsmål var hvad der skulle ske med ledningen..; skulle den fræses ned i toppen af bommen, eller bare ligge på den? Eller skulle den køre langs bunden af bommen..? det blev ikke til nogen af delene. Jeg var blevet ret begejstret for ideen om at gemme tingene væk. Så ligesom med hejsesnoren som kom til at køre inde i masten, gjorde jeg det samme med ledningen som kom til at køre i en skjult kanal inde i bommen. Jeg savede et 6 mm stykke af bommen på langs, savede en not på 8mm dybde på langs i den tykkere (14mm) del af bommen. Derefter limede jeg de to dele sammen igen, så jeg endte med en 2x2x40 cm bom med en skjult kanal på 8x8mm i midten. Kanalen gik fra spidsen af bommen til 5 cm fra den anden ende. Ellers ville ledningen jo køre ind i samlingen mellem bom og mast. I stedet kom den ud i bunden af masten via et hul jeg havde boret op i kanalen.

Nedenfor vises en billedfrise der følger arbejdsprocessen
 

kap 10 – refleksioner over dimensioner


højden af masten, blev på 27 cm. Denne højde gav mulighed for at få plads til alle de forskellige tekniske elementer der indgår i lampen (samling mellem bom og mast, ledningsindgang- og udgang, og drejefikspunkter i top og bund). Desuden gav det et harmonisk udtryk synes jeg, i forholdet til bommen. Der er umiddelbart ikke noget der forhindrer at masten kunne gøres op til 10 cm kortere, men den del af lampen har jeg ikke fordybet mig så meget i.

Bommens længde på 40 cm er tilpasset afstanden fra væggen og ud til den position hvor jeg læser min avis i min lænestol. Den er så tilpas kort at lyset i alle positioner vil komme fra vægsiden, og strømme ned i avisen.

Det sidste der skulle laves, var lampeskærmen.
Tidligere havde jeg foldet nogle runde origami 'kugler'. og demarbejde jeg videre med, i forskellige papirtyper. det var ikke så nemt at finde papir der var stort nok, og havde de rigtige kvaliteter. Det papir jeg endte med at bruge, var egentlig lidt for tyndt og ustabilt til den store lampe. Ved at støtte det med en kobbertråd der løb rundt i kanten af lampen, blev den dog stivet fint af.

 PLING! og der blev lys.
hvad man ikke kan se på disse billeder, at den olielampe der agerer vægt på et billede højere oppe, nu er blevet byttet ud med en læderpose med sten som vægt. Det mørke læder matcher bedre det mørke træ.
nu mangler den bare at komme op at hænge hjemme i stuen, -hvor den er savnet.
Efterskrift: 
Jeg synes jeg har fordybet mig meget i mange detaljer i lampen. En af de ting der efter min mening godt kunne bruge mere opmærksomhed, er den måde ledningen går fra 'bommen' og ned til lampeskærmen. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar